Efterhånden kom der flere og flere til, og hele eftermiddagen gik hurtigt med at lege forskellige lege og snakke med børnene. Det var rigtig rart allerede at få prøvet sin spanske af, og det viste sig hurtigt, at det er begrænset, hvor meget sprog man behøver for at kunne hygge sig sammen med børn. Selvom vi ikke forstod et klap af, hvad der blev sagt, plaprede alle børnene i munden på hinanden.
Fredag var vi på udflugt med vores sprogskole til en mayalandsby. Her fortalte en ældre mayakvinde os om deres traditioner, og da det ikke er for ingenting, at Mette og Pablo (som Poul Martin bliver kaldt hernede) fejrede 17 måneders dag, blev det også dem, som fik æren af at demonstrere vielsesritualet for os.
Hvis man skal følge maya'ernes traditioner, har Mette (og jeg?) lang udsigt til at blive gift, man skal nemlig kunne sy en traditionel mayadragt i hånden samt lave tortillas, før man er gifteklar, hvilket vil sige omkring ved 14 års alderen!
Lørdag gik stille og roligt med afslapning og lektier (spansk), da vi søndag skulle tidligt op for at nå vores bus til vulkanen Papaya. Efter halvanden times bumletur op og ned af diverse bjerge og små to timers vandrertur op i bjergene, nåede vi endelig til vulkanens top. Her ristede vi sandwichs og skumfiduser over den varme lava, mens vi kunne betragte den mest fascinerende udsigt!
Det var virkelig fascinerende kun at stå 1,5 meter fra lavanen, der vældede op af jorden og flød ned ad bjerget. (afrund)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar