From the comford zone to the Impact zone!

Før jeg fik set mig om, oprandt dagen for min rejse. Jeg startede ud fra Herning kl. 3.30 hvor far, mor, Lasse og Peter kørte mig til Vejle Station, så jeg kunne tage toget til Kastrup. Her ventede Poul Martin, Mette, Rasmus, Miriam og Hanna på mig, og vi fortsatte sammen til London. Efter et kort ophold i Heathrow. (De, der ikke ved, hvor stor Heathrow er, så siger det ikke så lidt, at vi skulle med et tog for at komme ud til vores gate!) var næste stop Miami, hvor vi (efter at have bestukket en buschauffør til at tage sin bus ud af rute og i stedet agere taxi for os) ankom til vores hotel Red Rofe Inn. Da vi kun have en enkel overnatning her, skyndte vi os at tage en taxi ud til South Beach, hvor vi shoppede i det lune havvand.

Jeg, Rasmus, Mette og Miriam i det dejlige vand kl. 4.00 lørdag morgen dansk tid

Undervej nåede vi også forbi en kunstudstilling og fik spadseret ned ad Osean Drive, en af de finere gader med lange rækker af palmer på begge sider. Kl. 5 lørdag morgen (Miami time) var vi på den igen, og efter ”a bumpy ride” udenom orkanen Gustav, landede vi i Guatemala.

Her står vi alle og venter på, at vores chauffør Julio kommer og henter os for at køre os hen til vores værtsfamilie.

Mod al forventning var alt vores bagage også nået (næste) uskadt frem, og da vi kom ud af lufthavnen, stod der også en smilende ung mand med et skilt, hvorpå der stod: ”Miriam, Impact, Antigua”. Han kørte os gennem Guatemalas gader, hvor store højhuse med blanke glasfacader hurtigt blev skiftet ud med blikskure og overfyldte busser. Efter en smuk tur op og ned ad diverse bjerge, nåede vi frem til vores værtsfamilie.
Og her må jeg lige stoppe for at sende en tak til Miriam, for uden hende ved jeg simpelthen ikke, hvad vi skulle have gjort! Vi blev nemlig bare sat af af chaufføren, og så var vi ellers overladt til en familien, som KUN kan tale spansk. Heldigvis har Miriam ikke sovet helt så meget, som mange andre har i gymnasiet, så hun fik hurtigt kommunikeret de vigtigste ting igennem til os. Vi er blevet indlogeret under rigtig luksusforhold, som I kan se på billedet nedenunder.

Billede her er taget nede i gårdhaven fra vores terrasse, der er masser af sommerfugle, appelsiner og limetræer i havernen.

Jeg har et lille værelse helt for mig selv og deler så badeværelse med Mette. Badeværelset er gammelt, men pænt. Det eneste, der er lidt specielt, er bruseren. Man tænder først for vandet, og så tænder man bagefter for strømmen, som så giver varmt vand. For at temperere vandet kan man ikke bare skrue på hanen, da man så får stød. Man skal derimod slukke for strømmen igen og så skue ned for vandet, og så tænde for strømmen for at få varmere vand. Jo mere vand, jo koldere, jo mindre vand, jo varmere, men det finder, man hurtigt ud af ;)
Ellers står der mad parat tre gange om dagen (undtagen om søndagen, der skal vi klare os selv) som Edna (Mamá) og Anna har tilberedt, og de fleste dage spiser Edna sammen med os. Hun er en rigtig flink ældre spansk dame, som hurtigt forstod at få en til at føle sig velkommen, og hun sørger for, at vi alle får talt en masse spansk.