Paa tur med Zulema

Den anden weekend i november blev Erasmo og jeg inviteret med til stranden af vores søde 5. klasses lærer Zulema. Vi skulle til fest hos hendes familie, da de holdte en kæmpe fødselsdagsfest for hendes 1 årige nevø. Der var inviteret ca. 60 gæster, og det var Erosmo og min opgave at underholde børnene. Som altid tog det lidt længere tid en beregnet at nå frem til vores bestemmelsessted, men efter at have shoppet pinjatas og slik nåede vi endelig frem

Zulemas nevø det glade fødselsdags barn

Det var virkelig sjovt at komme ud på landet, folk derude opfører sig meget anderledes end dem inde i byen. De er meget mere skeptiske overfor hvide mennesker, hvilket nok skyldes, at vi for nogle var de første hvide mennesker, de så i levende live!
Men festen gik rigtig godt. Vi præsenterede dem for ballondans – hvilket de virkelig syntes var sjovt – og et par andre selvskabslege, hvilket var en stor sucess. Om aftenen tog vi til en fest, som vi i Danmark ville kalde et halbal. Det var en stald fyldt med musik, disco lys og unge mennesker, -skønt! Helt overraskende dansede honduranerne helt vild, og jeg har da heller ikke mere end lige kommet inden for døren, før jeg blev budt op af den første Honduraner. Herfter gik det stærkt, da det gik lidt “hvem har danset med den hvide pige” fest i det. På et tidspunkt havde 3 honduranske mænd fat i begge mine hænder plus min albue, men de var da så galante ikke at komme op at slås. De vurderede bare hurtigt hinanden, og så trak de to andre sig til fordel for den største af dem.

Zulemas dejlige datter Nichol, som spiser vandmelon i pickup'en paa vej til stranden

Dagen efter gjaldt det stranden, og vi hoppede derfor 12 mennesker op på ladet af en pickup (nu mit foretrukne transportmiddel) og kørte ud til havet. Selvom det ikke var en af de fine hvide sandstrande, var det alligevel super lækkert og meget stemningsfuldt.

Den dejlige strand, det er virkelig længe siden, at jeg har følt mig saa ren! :D

Rasmus og jeg kastede os ud i det dejlige lune vand, men vi kom ikke ret langt ud, før de bekymrede honduraner begynde at kalde på os. Det er nemlig ikke ret mange honduranere, som kan svømme, så de er ikke vant til at folk går ret langt ud. Derfor gav jeg lige et hurtigt svømmekursus til børnene i brystsvømning, inden vi fortsatte vores tur til floden.

Fisker ved floden i den sydlige Honduras

Sjovt nok kunne honduranerne bedre lide floden, saa her var alle ude at bade. Vi havde dog ikke floden for os selv. Der var en del fiskere, som gik og fiskede efter smaa fisk. Efter en rigtig dejlig dag med masser af sol, strand og vand vendte vi hjem til huset, hvor Rasmus og jeg fik serveret et lille måltid i hængekøjerne i stuen før vi tog bussen hjem til Nueva Suyapa.